Roust træ´s historie
Stifter Herman Pedersen, født 1892 i Roust rejste som ung udlært tømrer ud i verden som naver (omrejsende tømrersvend) til Norge og Svalbard (nok pga hans store passion for jagt). Her opholder han sig i ca 7 år. Men noget trækker i Danmark. Hans kære Mette Marie, pige i huset hos naboen, som han mødte inden sin afrejse til Norge.
21/5-1925 kom deres førstefødte til verden. Han fik navnet Børge Pedersen. Denne begivenhed blev samtidig startskuddet til at Herman startede som selvstændig tømrer/snedker. Roust Savværk var født. Navnet kom dog først senere.
Børge Pedersen tog også en tømreruddannelse hos tømrermester Anton Baun i Billum.
Tiden hos Anton Baun blev vigtig for hans videre karriereforløb. Han blev byggeleder på opbygningen af flygtningelejren i Oksbøl i 1946. Denne flygtningelejr betød at Oksbøl blev til Danmarks 5. største by i et par år med over 35.000 indbyggere.
Løbende blev flygtningene sendt hjem (Tyskland). Oksbøl blev igen ”normal” i slutningen af 40 erne. I denne periode tjente Børge Pedersen rigtig mange penge, som senere blev kapitalgrundlaget for den videre udvikling af firmaet. Det kommer vi tilbage til.

I 1947 blev Børges far, Herman, syg og Børge valgte at komme hjem for at hjælpe sin far med forretningen.
Her mødte han Ida, som var tjenestepige hos sognefogeden i Rousthøje. Det var kærlighed ved første blik. De blev gift allerede efter 6 måneder.
En orkan forårsagede at en stor del af den nærliggende skov, Varde Sønderplantage, væltede.
En af leverandørerne, Cunø, direktør/ejer for Vestjysk Trælast , Varde opfordrede Børge Pedersen til at starte et savværk, for at få ryddet op og udnyttet alt det dejlige træ til bygningstømmer.
Det tænkte Børge noget over og var egentlig interesseret, men hans økonomi var trods alt ikke stærk nok til at bygge et forholdsvis dyrt produktionsapparat op. Lånemulighederne var ikke gunstige i 50 erne.
En nabo, vognmand Andreas Friis, overbeviste ham om at hoppe ud i det. Friis troede så meget på projektet at han gik med som kautionist.
Der blev herefter både bygget et nyt værksted, samt en udvidelse af savværket.
Nu blev navnet Roust Savværk indført.
De følgende år var meget succesfulde. Firmaet agerede både som den oprindelige tømrer/snedker afdeling samt den nye del, savværket.
Efter at Erik havde aftjent sin værnepligt hos ingeniørtropperne i Randers i 1970, havde Børge Pedersen hørt om en anderledes måde at samle træ på, nemlig med noget man kalder tandplader. Det er en meget effektiv måde at udføre konstruktioner på, især tagspær. Ideen kommer fra USA.
Børge Pedersen foreslår Erik at starte en produktion af tagspær med det nye system.
De byggede en helt ny fabrik til spærproduktion, hal 1. Den stod færdig i efteråret 1970.
Det skulle vise sig at blive en kæmpe succes, medarbejderantallet blev hurtigt mere end fordoblet og allerede 1973 blev rammerne for små, så en helt ny fabrik, hal 2, blev opført.
Samme år blev det vedtaget at nedlægge tømrer og snedkerafdelingen, da vores sidste tømrersvend, vælger at blive pedel på det nyopførte kommunekontor i Årre.
I foråret 1977 spurgte Børge om ikke det var noget for Robert at være med i firmaet, man havde travlt og manglede en ingeniør i spærafdelingen. Derfor starter Robert så i firmaet efter l påske i 1977.
I 1978 mener Robert, at det kunne være spændende at bygge huse i elementer lavet i træ.

Det bliver også starten på salg til export af både spær og elementer og der bliver skabt kontakt til nogle tyske samarbejdspartnere. Det tager hurtig fart med elementproduktionen så en yderligere udvidelse bliver nødvendig. Hal 3 og hal 3A bliver bygget i 1985.
I 1994 byggede vi nr 2 savværk(kaldet den nye savværk). Med speciale i opsavning af kvalitets konstruktionstømmer importeret fra Sirbirien bl.a. til eget forbrug i spær- og elementafdelingerne.
Dette medfører, at det er rigtig svært at konkurrere for savværket. Efter skovenes oprydning fra december stormen i 1999 blev det svært at finde tømmer af en høj nok kvalitet til konstruktionstømmer i Danmark, vi valgte derfor at lukke for produktionen på savværket i 2002.
Produktudvikling i spærafdelingen, foregår primær på IT området, beregninger og optegning af spærrene foregår nu udelukkende elektronisk.. Tegninger bliver lagt direkte til savene i produktionen. Savene indstilles automatisk, så medarbejdernes primære opgave er at fodre maskinerne med træ.
Selve samlingen af trædelene foregår stort set stadig som i 70 erne, det viser selvfølgelig også genialiteten i samlingsmetoden.
Samtidig bliver robotteknologi indført i elementproduktionen, så vidt vi ved, er vi de første der indfører robotter i den type produktion, hvor stykantallet af ens emner er 1!!.Det er her 4. generation i Pedersen dynastiet indlemmes, da Ole Pedersen efter endt uddannelse som maskinmester er primus motor i denne produktionsform.

Byggeperioden skal forløbe over 3 år og skal stå færdig i 2014 Det bliver en kæmpe succes, lige indtil kunden, Pihl & Søn går konkurs I 2013. Det krævede lige en dyb indånding at komme over.
Efterfølgende har vi valgt at koncentrere produktionen på ”flade” elementer igen, idet byggeriet i Danmark og Tyskland endelig er kommet sig efter finanskrisen. Dette betyder en enorm efterspørgsel af vores produkter. Da ”flade” elementer kræver mindre plads, giver det muligheder for en meget større volumen i vores velegnede produktionslokaler.
4. generation skriver de næste kapitler.