Efter sin hjemkomst blev han ret hurtigt gift med sin kære. Han fortsatte sit virke som tømrersvend i lokalområdet.
21/5-1925 kom deres førstefødte til verden. Han fik navnet Børge Pedersen. Denne begivenhed blev samtidig startskuddet til at Herman startede som selvstændig tømrer/snedker. Roust Savværk var født. Navnet kom dog først senere.
Børge Pedersen tog også en tømreruddannelse hos tømrermester Anton Baun i Billum.
Tiden hos Anton Baun blev vigtig for hans videre karriereforløb. Han blev byggeleder på opbygningen af flygtningelejren i Oksbøl i 1946. Denne flygtningelejr betød at Oksbøl blev til Danmarks 5. største by i et par år med over 35.000 indbyggere.

 Løbende blev flygtningene sendt hjem (Tyskland). Oksbøl blev igen ”normal” i slutningen af 40 erne. I denne periode tjente Børge Pedersen rigtig mange penge, som senere blev kapitalgrundlaget for den videre udvikling af firmaet. Det kommer vi tilbage til.
  
I 1947 blev Børges far, Herman, syg og Børge valgte at komme hjem for at hjælpe sin far med forretningen.
Her mødte han Ida, som var tjenestepige hos sognefogeden i  Rousthøje. Det var kærlighed ved første blik. De blev gift allerede efter 6 måneder.

 I 1948 blev de forældre til Erik Pedersen og senere, i 1952, til Robert Pedersen samt i 1959, lillesøster Rita Pedersen.

1951 blev igen en vigtig milepæl i Roust Savværks historie.
En orkan forårsagede at en stor del af den nærliggende skov, Varde Sønderplantage, væltede.
En af leverandørerne, Cunø, direktør/ejer for Vestjysk Trælast , Varde opfordrede Børge Pedersen til  at starte et savværk, for at få ryddet op og udnyttet alt det dejlige træ til bygningstømmer.
Det tænkte Børge noget over og var egentlig interesseret, men hans økonomi var trods alt ikke stærk nok til at bygge et forholdsvis dyrt produktionsapparat op. Lånemulighederne var ikke gunstige i 50 erne.
En nabo, vognmand Andreas  Friis,  overbeviste ham om at hoppe ud i det. Friis troede så meget på projektet at han gik med som kautionist.

En brand i det gamle tømrerværksted og stuehus i 1953 satte yderligere fart på udviklingen.
Der blev herefter både bygget et nyt værksted, samt en udvidelse af savværket.
Nu blev navnet Roust Savværk indført.

Børge Pedersens kone, Ida Pedersen, blev også hurtig involveret. Hun  overtog  bogholderiet og skulle forsøge at få økonomien til at hænge sammen, det var hun rigtig god til. Der skulle en del til at styre Børges virkelyst.

Det skulle vise sig at være et godt tidspunkt at starte en produktion af bygningstømmer.  Der var stadig mangel på mange ting efter krigen, og  byggeaktiviteten  var stor.
De følgende år var meget succesfulde. Firmaet agerede både som den oprindelige tømrer/snedker afdeling samt den nye del, savværket.

Erik Pedersen  gik i sin fars og bedstefars fodspor og blev tømrer. Udlært hos tømrermester Kristian Jacobsen i Karstoft, nær Brande.
Efter at Erik havde aftjent sin værnepligt hos ingeniørtropperne i  Randers i 1970,  havde Børge Pedersen hørt om en anderledes måde at samle træ på, nemlig med noget man kalder tandplader. Det er en meget  effektiv måde at udføre konstruktioner på, især tagspær.  Ideen kommer fra USA.
 Børge Pedersen  foreslår  Erik at starte en produktion af tagspær med det nye system.

Det syntes Erik kunne være sjovt at prøve. Dermed blev 3. generation  indlemmet i firmaet.
De byggede en helt ny fabrik til spærproduktion, hal 1. Den stod færdig i efteråret 1970.
Det skulle vise sig at blive en kæmpe succes, medarbejderantallet blev hurtigt mere end fordoblet og allerede 1973 blev rammerne for små, så en helt ny fabrik, hal 2, blev opført.

I 1972 blev Roust Savværk registreret som aktieselskab. I den forbindelse blev sønnerne  Erik og Robert medaktionærere hver med en aktieandel på  10%.

I 1976 Blev Margrethe og Erik Pedersen forældre til Claus Pedersen. Dermed er kimen lagt til 4. generation. Senere kom  også Ole (1979) og Anders Pedersen (1983).
Samme år blev det vedtaget at nedlægge tømrer og snedkerafdelingen, da vores sidste tømrersvend,  vælger at blive pedel på det nyopførte kommunekontor i Årre.

Robert Pedersen blev færdig som bygningsingeniør fra Esbjerg Teknikum  i 1976. Han fik herefter job hos ingeniørerne i Varde.
I foråret 1977 spurgte Børge om ikke det  var noget for Robert at være med i firmaet, man havde travlt og manglede en ingeniør i spærafdelingen. Derfor  starter Robert så i firmaet efter l påske  i 1977.
I 1978 mener Robert, at det kunne være spændende at bygge huse i elementer lavet i træ.
Derfor starter man en  elementproduktion i hal 1.
Det bliver også starten på salg til export af både spær og elementer og der bliver skabt kontakt til nogle tyske samarbejdspartnere. Det tager hurtig fart med elementproduktionen så en yderligere udvidelse bliver nødvendig. Hal 3 og hal 3A bliver bygget i 1985.

I midten af 80 erne, kommer der flere og flere krav til træ der anvendes til konstruktioner. Derfor bliver det nødvendig at bygge tørrestuer til savværkets  produkter. Samtidig  vedtages, når nu vi alligevel skal til at bygge igen, at starte et høvleri. Derfor blev hal 4 opført i 1987.

I forbindelse med Børge Pedersens nye titel som folkepensionist i 1992, blev generationsskiftet fuld gennemført, da Erik og Robert køber resten af aktierne. Dermed er 3. generation fuld implementeret. Børge fortsætter dog som konsulent og  leder af savværket, og Ida som rådgiver.

Efterhånden blev administrationen , salg og teknisk afdelingerne så omfangsrige, at nye lokaler var tiltrængt. Så en  ny administrationsbygning bliver opført i 1993.

I 1994 byggede vi nr 2 savværk(kaldet den nye savværk). Med speciale i opsavning af kvalitets konstruktionstømmer importeret fra Sirbirien bl.a. til eget forbrug i spær- og elementafdelingerne.

Omfanget af elementproduktionen voksede så meget, at man i 1994 besluttede at udvide igen, så i 1995 blev hal 5, hal 6 og hal 7 opført.

Importen af træ fra Sibirien bliver hurtig reduceret, da russerne bliver grådige og sætter priser og afgifter op, samtidig dumper svenskerne priserne  på færdigvarer, så vi starter med import af færdigvarer i stedet.
Dette medfører, at det er rigtig svært at konkurrere for savværket. Efter skovenes oprydning fra december stormen i 1999 blev det svært at finde tømmer af en høj nok kvalitet til konstruktionstømmer i Danmark, vi valgte derfor at lukke for produktionen på savværket i 2002.

Innovation og produktudvikling  har altid været i højsædet  hos Roust Træ. Dette er Eriks fortjeneste. Han har altid sprudlet af ideer, der skal afprøves. Roberts primære opgave har været at forsøge at holde lidt igen, belært af mor Ida, at der jo også skal være penge til det.
Produktudvikling i spærafdelingen, foregår primær på IT området, beregninger og optegning af spærrene foregår nu udelukkende elektronisk.. Tegninger bliver lagt direkte til savene i produktionen. Savene indstilles automatisk, så medarbejdernes primære opgave er at fodre maskinerne med træ.
Selve samlingen af trædelene foregår stort set stadig som i 70 erne, det viser selvfølgelig også genialiteten i samlingsmetoden.

I forbindelse med højere og højere krav til bygningers tæthed og varme tab bliver successen med prefabrikerede træelemeneter yderligere forstærket så næste udvidelse, hal 8 bliver bygget i 2005.
Samtidig bliver robotteknologi indført i elementproduktionen, så vidt vi ved, er vi de første der indfører robotter i den type produktion, hvor stykantallet af ens emner er 1!!.Det er her 4. generation i Pedersen dynastiet indlemmes, da Ole Pedersen efter endt uddannelse som maskinmester er primus motor i denne produktionsform.

Ole er lige så kreativ  som  Erik. De 2 i fællesskab er svære at tøjle. Dette stiller store krav til økonomistyring. Så Robert har travlt. Derfor bliver det en lettelse, da Claus efter endt uddannelse som ingeniør og efter nogle år som selvstændig entreprenør, vælger at blive indlemmet i virksomheden i 2008.  Han overtager teknisk afdeling, så Robert kan koncentrere sig mere om administrationen samt indkøb og salg.

Erik træder tilbage fra ledelsen, men fortsætter i firmaet som konsulent i 2011.

Claus ser hurtigt nye muligheder med elementerne. Ved at samle elementerne allerede på fabrikken til bokse, kan der spares meget tid på byggepladserne, samtidig med kvaliteten af de færdige boliger højnes betydeligt. Ulemperne er at det kræver enorme lagerfaciliteter. Metoden bliver afprøvet ved indgåelse af en kæmpeordre i 2011 som underleverandør, på 237 lejligheder, der skal opføres på Amager. I den forbindelse starter sidste ben i 4. generation, Anders Pedersen, som udlært tømrer og efterfølgende uddannet som byggeleder i firmaet.
Byggeperioden skal forløbe over 3 år og skal stå færdig i 2014 Det bliver en kæmpe succes, lige indtil kunden, Pihl  & Søn går konkurs I 2013. Det krævede lige en dyb indånding at komme over.
Efterfølgende har vi valgt at koncentrere produktionen på ”flade” elementer igen, idet byggeriet i Danmark og Tyskland endelig er kommet sig efter finanskrisen. Dette betyder en enorm efterspørgsel af vores produkter. Da ”flade” elementer kræver mindre plads, giver det muligheder for en meget større volumen i vores velegnede produktionslokaler.

I 2016 vælger Robert Pedersen at overgive ledelsen til 4. generation, men fortsætter som konsulent. Claus Pedersen overtager administrationen.